Belanja

Stedet

Belanja ligger på Gl. Kongevej 33b på Vesterbro, i den ende af gaden hvor byen begynder at dreje mod Frederiksberg. Det er et intimt lokale med træstole, varmt lys og åbne flasker på hvert andet bord. Planen er enkel: deletallerkener, familiestil, og et glas skænket til det der lander næste gang.

Navnet fortæller hensigten. På malajisk betyder belanja at give en omgang, og sådan køres måltidet. Der er tre bag stedet. KC laver den mad han er vokset op med, fra hukommelsen om gadeboder i Kuala Lumpur og familiekøkkener, og han byggede ryet med udsolgte pop ups rundt om i København før det faste køkken. Alessio står for vinen, øllen og alt andet i et glas. Yohann holder styr på detaljerne. Malaysisk sjæl, skandinavisk håndværk, og intet af det er tonet ned til en nordisk gane.

Det spiste vi

Vi startede med pulut panggang: grillet klæbrig ris med kokos og sambal, pakket ind i et bananblad og branket over flammen. Man pakker den ud ved bordet, og røgen står ud af den. Og selvfølgelig måtte vi toppe den med deres hjemmelavede sambal, som er ægte stærk, ikke høflig.

Ved siden af sprøde acar-asier til det syrlige, og kerabu tembikai, en vandmelonsalat med chili, friske mynteblade og grillet salturt ovenpå. Sød melon, salt havplante, varme bagved. Den kombination er hele køkkenet samlet i én skål.

Så varm brioche. Smør det brændte kokossmør på, dyp den i den lette, trøstende karry, spis den hurtigt. Sødt, røget og stærkt mødes i én perfekt bid.

Majsen er den vi bliver ved med at tænke på. Branket over åben flamme, færdiggjort med sambal-limeyoghurt, lagret havarti og karrybladsolie. Sødt, røget og syrligt i hver bid, og havartien er den slags danske detalje der ikke burde fungere så godt på en malaysisk tallerken.

Nyt glas, nye retter. Silkeblød tofu i en umamirig sauce bygget udelukkende på shiitakesvampe, intet kød i nærheden og intet savnet. Så lion’s mane rendang, som går dybt på smag: svampene er tørret, så rendangen koger direkte ind i dem, og konsistensen ender tættere på langtidstilberedt oksekød end på noget man forventer af en svamp. Den kommer med blød, diskret kokosris og sprød vandspinat med chili ved siden af.

Desserten følger samme logik. Tau foo fah, silkeblød tofu i ingefærsirup med pocheret sneøresvamp, mere konsistens og duft end sukker. Og så en mousse af hvid chokolade og pandan. Masser af pandan, ikke for sød, præcis dér hvor man skal stoppe.

Vinen

Naturvin er ikke pynt her, det er halvdelen af konceptet. Flaskerne åbnes og skænkes gennem hele måltidet, mest orangevine med skindkontakt og sprøde mineralske hvide, og der er nogen der forklarer hvad der står i glasset og hvorfor det står ved siden af netop den tallerken. Sambal og styrke kan fladtrykke et vinkort. Det her er valgt til at kunne tage imod. Og husk at drikke vand, for der bliver ved med at komme mere i glasset.

Hvem er det for, og hvornår skal man gå derhen

Book bord. Stedet fyldes op, og formatet fungerer bedst når bordet deler alt, så tag en anden med, eller tre. Det er en stærk datemiddag, og det er et af byens bedste vegetarvenlige måltider lige nu uden nogensinde at blive markedsført som et. Der er middag tirsdag til torsdag fra 17.00 til 23.00, fredag og lørdag fra 17.00 til midnat, og frokost fredag og lørdag fra 12.00 til 15.00. Lukket søndag og mandag.

Belanja er den malaysiske mad København har manglet, og vinparringen er det der skubber den fra god til mindeværdig. Gå sulten derhen, bestil majsen, og lad dem skænke.

Men nu… det store spørgsmål er… hvor skal vi hen næste gang?